Gillastugan Blekingehytten Patruljehytten GillastuganGillastugan
Vild natur - Tæt på
Hvad er det?
Hvor meget?
Hvornår ledigt?
Hvor er det?
Aktiviteter
Omkring Gillastugan
Information
Praktiske Oplysninger
Virtuelt Besøg
Billeder
Links
Kontakt


Bagning i stenovn

Ovnen står tæt på Patruljehytten.

Den er en kopi af en ovn som vi har set på Arresøcentret. Ovnen er blevet bygget i 2012 under ledelse af Ole Berner.

Nu kan I få friskbagte boller, og udnytte varmen til ovnbagte kartofler og stegte bøffer, hvis det er det I har planlagt.

Brugsanvisning

Tænd op i ovnen.

Brug ikke kløvet bøgebrænde - kun gran og kun tynde grangrene, det giver flammer og opvarmningstiden bliver mindre. Opvarmningstiden vil være 1-2 timer

Nu har I jo ikke et termometer, det havde de heller ikke i gamle dage. De klarede sig med at lægge æggeskaller ind på bagepladen. Bliver de mørkebrune er ovnens temperatur høj nok. Hvis man ikke har æggeskaller ved hånden, kan der drysses mel på pladen, bliver melet brunt er temperaturen høj nok. Et andet tip er at når murværket har brændt sod af og er blevet hvidt er temperaturen ca. 200 grader.

Når I stopper med at fyre, og tages gløderne ud med en spade og lægges evt. på gammelmandsbålstedet ved Patruljehytten. Gem nogle af gløderne bagerst i ovnen så aftræksrøret delvis lukkes for at varmen kan blive inde i ovnen.

Ved ovnen er der bagespade, fejekost og glødeskraber.

Ovnen fejes med riskosten (den kan tåle varmen). Brødet, bollerne eller stegen, der er lagt på bagepapir, lægges direkte på ovnbunden, luk ovnlågen, se på uret og afvent resultatet af jeres anstrengelser.

Bagning vil tage samme tid som der står i jeres opskrifter, når I vel at mærke har den rigtige temperatur. Fidusen ved ovnen er at have den varm nok, men ikke for varm. Dette er noget I kun kan lære ved at prøve.

Når der skal bages pizza med spejderne kan vi tilbyde kageplader, så alle laver deres egne pizza. Dejen kan med fordel rulles ud med flasker, så dejen kun er 3 mm tyk. Inden bagning sættes pizzaerne på bagepapir. Hvis der bages på bageplader forlænges bagetiden unødvendigt.

Som I kan se her, kan det sagtens lade sig gøre.

Hvor ser det lækkert ud    Uhmmmm...     

  Udlejning:
Stine Enevoldsen - (+45) 3168 8818