Vild natur - Tæt på |
|
|
Vildsvin i SkåneI de seneste år er bestanden af vildsvin vokset betragteligt i Skåne – herunder også på Söderåsen. Vildsvins måde at skaffe føde på er overvejende ved at ”grave” i jorden med trynen for at finde plantedele, larver, orm m.m. Men dette trynegraveri er meget dybdegående, næsten som en plov, og når det så sker på græsarealer, ødelægger det helt enormt. Da nogle af vore naboer omkring Gillastugan samtidig driver jagt og fodrer vildsvinene, er der således en ganske stor bestand på og omkring vore lejrpladser – med deraf ødelagte teltarealer til følge. For at undgå nye ”vildsvinegravninger” har vi i 2011 sat stødhegn (elhegn) op rundt om områderne: Bornholm/Ertholmene – Blekinge – Halland – Boldbanen. Disse elhegn kan afbrydes mens man opholder sig på de enkelte pladser (sker på afbrydere opsat på nordgavlen (under overdækningen) af Patruljehytten. Man skal HUSKE AT TÆNDE når man forlader områderne igen – også om natten, der kan sagtens komme vildsvin på én lejrplads mens man overnatter på en anden eller i Huset! I øvrigt om vildsvinene: Det er et udpræget nat- og skumringsdyr og meget sky overfor mennesker – og ses derfor sjældent, kun få gange set på området. Er derfor normalt heller ikke nogen risiko for gæsterne på Gillastugan. Men vi råder naturligvis til at holde sig på afstand, hvis man skulle se nogle! Om spørgsmål: Kontakt lejrinspektør eller udlejer. |
Udlejning: Stine Enevoldsen - (+45) 3168 8818 |